Vedligeholdelse af båden er, for de fleste, et vigtigt og tidskrævende aspekt ved dét at være bådejer. Uanset om det er en lille fiskerbåd eller en stor yacht. Korrekt vedligeholdelse er ikke kun godt for sikkerheden ombord, men er også med til at forlænge bådens levetid og gensalgsværdi. Forsømmelse kan føre til dyre reparationer og farlige situationer på vandet.
Derfor har vi lavet en liste over 10 af de mest populære bøger på engelsk om reparation og vedligehold af både:
-
"How Boat things Work" af Charlie Wing - Denne omfattende guide dækker alt fra skrog og styresystemer til rigning og reparation af sejl. Den er for både nybegyndere og erfarne sejlere.
-
"Sailboat Hull and Deck Repair" af Don Casey - Denne bog fokuserer specifikt på reparationer og vedligeholdelse af skrog og dæk på en sejlbåd. Den indeholder trin-for-trin instruktioner og illustrationer, der er nemme at følge.
-
"Complete Illustrated Sailboat Maintenance Manual" af Don Casey - Hvis du vil lære om vedligeholdelse af både i et omfattende og letforståeligt format, så er denne bog noget for dig. Den dækker alle de væsentlige emner, herunder skrogpleje, rigning og vedligeholdelse af motor.
-
"Quick and Easy Boat Maintenance" af Sandy Lindsey - Bogen indeholder over 1.000 tips til hvordan du som bådejer kan få dine vinter- og forårsopgaver til at gå meget hurtigere, og beskriver næsten alle aspekter vedrørende almindelig vedligehold af båden.
-
"This Old Boat" af Don Casey- Denne bog omhandler ældre bådes elektriske systemer, dieselmotorer, køling, harpiks, VVS og meget mere.
-
"Simple Boat Maintenance" af Pat Manley - Denne bog fokuserer på de 67 mest almindelige vedligeholdelsesopgaver. Hver opgave er bedømt i sværhedsgrad på en skala fra 1-5 og forklares i enkle trin med masser af billeder og diagrammer. Der kræves intet specialværktøj, og der forudsættes ingen færdigheder.
-
"The Sailmaker’s apprentice" af Emiliano Marino - Denne bog er uundværlig for alle dem, der ønsker at lære at reparere og vedligeholde deres sejl. Det dækker alt fra grundlæggende sejlreparation til avancerede teknikker.
-
"Boatowners Mechanical and Electrical Manual" af Nigel Calder - Alt om batterier, elektriske systemer og motorer i både kan du finde i denne bog. Det er en fantastisk guide til alt, hvad den moderne bådejer har brug for at vide om bådens systemer ombord. Alt fra troubleshooting til udbedring af skader er velbeskrevet.
-
"Inspecting the Aging Sailboat" af Don Casey - Bogen indeholder tydelige trin-for-trin tegninger og instruktioner om hvordan man opdager problemer på båden - både overfladiske og skjulte - og hvordan man adskiller kosmetiske fejl fra alvorlige fejl.
-
"Marine Diesel Engines: Maintenance, Troubleshooting, and Repair" af Nigel Calder - Denne bog er skrevet i en klar og kortfattet tilgang til dieselmotorer. Bogen indeholder trin-for-trin instruktioner og illustrationer. Det er en omfattende guide for både professionelle og gør-det-selv bådejere og mekanikere. Til dig, der vil vide hvordan man selv vedligeholder, fejlfinder og reparerer dieselmotorer.
Uanset om du er en erfaren sejler eller ny indenfor sejlads, er disse 10 bøger gode at have ved hånden i dit hjemmebibliotek eller ombord på båden.
De er en god hjælp til dig, der vil holde din båd i tip top stand.