SailZoo Blog

Pas på! Bådebroen kan være en djævel

Pressemeddelelse: Med en ny kampagne sætter Søsportens Sikkerhedsråd fokus på havnesikkerheden.

boats at the dock seen from above
Når vinteren sænker sig over de danske havne, kan bådebroerne blive ualmindeligt glatte. Og specielt i de mørke måneder kan det være utrolig svært at se, om broen er forvandlet til en skøjtebane.
Derfor har Søsportens Sikkerhedsråd udviklet en kampagne, som skal være med til at gøre brugerne af de danske havne opmærksomme på sikkerheden – også på land.
  • Vejr og vind påvirker sikkerheden i havnene på denne årstid. For os er det vigtigt, at de mennesker, som enten bare går tur på havnen eller er nede og tjekke deres fartøj, er opmærksomme på, hvordan de kan færdes mere sikkert. Også selvom man kender havnen, vejen til ens fartøj og er vant til at færdes der, siger Martin Wagner, som er projektleder i SejlSikkert, Søsportens Sikkerhedsråds kampagnesekretariat.
Fra 2021 til udgangen af 2024 er der registreret 35 druknede i forbindelse med søsportsaktivitet. Otte af de fatale ulykker skete i havne. Og alene i de sidste to år udgør druknede i havne 33% af de druknede i Søsportens Sikkerhedsråds statistik.
Flere af hændelserne er sket i forbindelse med, at personerne har bevæget sig fra havnen ud til deres fartøj, hvor de er faldet i.
  • I vintermånederne er der ofte færre mennesker på havnen. Ja, man kan ofte være hele alene, hvis man tjekker sin båd i vintermånederne. Derfor bør man være ekstra opmærksom på omgivelserne – og passe endnu bedre på sig selv. Det håber vi, at den nye kampagne kan være med til at sætte fokus på, siger Martin Wagner.
Du kan støtte op om kampagnen ved at bestille et af de nye skilte via hjemmesiden soesport.dk. Her kan du også se den nye kampagnefilm.

Sådan beskytter du dig selv og din familie i havnen

For bådejere, børnefamilier og andre brugere af havneområder er der mange små tiltag, der kan gøre en stor forskel i vintermånederne:

Praktiske sikkerhedsråd til bådejere

  1. Efterlad din båd forsvarligt: Vinterklargør din båd og sikre, at fortøjninger og pressenninger er i orden, så du minimerer behovet for hyppige tjek.
  2. Sørg for oplysning: Brug en kraftig pandelampe eller lygte, når du bevæger dig på broen i mørke. Dette kan også hjælpe dig med at identificere glatte områder.
  3. Hav en plan for nødsituationer: Fortæl nogen, hvor du er, hvis du skal til havnen alene.
  4.  Hav en ven med: Hvis muligt, så besøg din båd sammen med en ven. To personer kan hjælpe hinanden, hvis der skulle opstå problemer. 
  5.  Installér skridsikre belægninger: Noget så simpelt som hønsenet kan hæftes på bådbroen, så man ikke glider ligeså let i alger på træværket eller is.

Gør havnebesøget sikkert for børn

  1. Lær børn om sikkerhed: Forklar børnene, at de altid skal holde sig tæt på voksne og undgå at løbe på bådebroer, især i vintermånederne.
  2. Brug redningsveste: Det kan være en god idé at give børnene en redningsvest på, selv når de opholder sig på broerne.
  3. Hold et vågent øje: Havne kan være spændende, men også farlige. Sørg for, at børn ikke kommer for tæt på kanten.

Et fælles ansvar for sikkerheden

Søsportens Sikkerhedsråd opfordrer alle, der færdes i havneområder, til at tage aktivt del i kampagnen. Del budskabet i dit lokale sejlerfællesskab, og overvej at få opsat skilte i din havn for at minde alle om at færdes sikkert.
Med opmærksomhed og omtanke kan vi gøre vintermånederne mere trygge for alle, der elsker at færdes på og ved vandet. 

Professionell hjälp: Hitta experterna på SailZoo

 
Att inspektera en båt på egen hand kan kännas överväldigande, men hjälpen är bara ett klick bort. På SailZoo kan du:
 

Tilmeld dig nyhedsbrev

Følg med, når vi udgiver nye artikler om sejlads, nyheder i sejlindustrien og få early access til nye funktioner.

Ja tak jeg vil gerne modtage e-mails fra SailZoo. Jeg kan altid afmelde mig via linket i e-mailen. Læs persondatapolitikken her.
Find serviceudbydere